Opskriften fik jeg ikke lagt ud, men den kommer i dag i stedet. Jeg har i dag lavet en omgang grøntsagsrösti, af hvad der nu lige var i køleskabet. De blev ret lækre, så opskriften kommer også her:
Fyldt mørbrad:
1 svinemørbrad
1/2 bakke flødeost med hvidløg/pikant/krydderurter
1 pakke bacon
evt. hvidvin
Afpuds mørbraden, og fjerne den seje sene med en kniv. Skær mørbraden på langs, men skær ikke helt igennem. "Fold" mørbraden ud, og læg et stykke plastfilm over. Bank mørbraden flad med en kødhammer eller kagerulle. Fordel smøreosten i ned langs midten af mørbraden, og rul den sammen omkring osten. Pak rullen ind i bacon, og sæt eventuelt et par kødnåle i, for at holde sammen på rullen.
Læg mørbraden i et fad, og lad den stege i ovnen i 35-40 minutter ved 200 grader.
Hælder du lidt hvidvin ned i fadet, får du en dejlig sky, der kan bruges til en meget lækker sovs.
Server gerne med en frisk salat, det virker som godt modspil til den lidt mere tunge smag af bacon og ost.
450 gram revne grøntsager, jeg brugte hvidkål og knoldselleri
4 æg
2 spsk fløde
3 spsk loppefrøskaller*
salt og peber
smør eller kokosolie til stegning
Bland alle ingredienserne sammen, og lad det trække 5 minutter. Varm fedtstoffet på en pande, form små flade "kager" af grøntsagsmassen, og steg dem på panden. Jo finere grøntsagerne er revet, jo kortere tid skal de have på panden.
Jeg spiste dem til en omgang pandestegt laks med sprød skind, og en rest flødestuvet spinat.
*Dette indlæg indeholder affiliatelinks
Ingen kommentarer:
Send en kommentar