tirsdag den 8. oktober 2013

God LCHF-karma

Jeg var før min start på LCHF meget glad for at bage brød, og er det egentlig stadigvæk. Så er der familiemedlemmer der har brug for en hjælpende hånd, bager jeg meget gerne både kager og brød til dem.
Det har betydet, at jeg i mit utroligt lille køkken, har haft mel og kerne stablet op, og som nu står og fylder. Jeg har nemlig ikke villet smide det ud, det synes jeg er fuldstændigt spild af gode økologiske madvarer.

I stedet fik jeg en ide: der må være andre der kan bruge det. Så da jeg fredag købte en udgave af Hus Forbi, spurgte jeg sælgeren, om hun kendte til et sted i Randers, der kunne bruge en masse madvarer af denne type. Og det er der heldigvis.
Jeg har her til formiddag derfor været nede med 2 store bæreposer med pasta, mel, ris og rugkerner til et værested i Randers, og hvor føles det bare rart! Det giver en rar følelse i maven, at kunne give noget væk, som andre har brug for, og som jeg ikke kan bruge.


Jeg vil også lige nå at fortælle om mine nye vinterstøvler. Jeg bilder mig ind, at LCHF-tanken også kan bruges her, i hvert fald i forhold til det naturlige og det rene.
Mine nye vinterstøvler er helt fantastiske. Det er danske andefødder, eller som de også kaldes "Original Danish Duckfeet". Det er meget fodformede sko, men som er lavet i virkeligt gode materialer. Sålerne er lavet af naturgummi, og selve støvlen af kernelæder. Mine har for i, det er rent uld.
Det er altså støvler af 100% naturmaterialer, og "noget vi ved hvad er", præcis som LCHF-mad skal være.

Her er lige et billede af dem, og jeg vil da også lige dele købsstedet. Jeg fik dem nemlig til halv pris! Jeg købte dem i butikken Most i Badstuegade i Aarhus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar